Flowers in the grass

Velkommen til udstillingen Flowers in the grass.

Åbning d. 22. nov. kl 17.00 – 20.00. Udstillingsstedet Koldinggade 12, 2100 Kbh. Ø.

Åbent efter aftale. Finissage søndag d. 15. dec. kl. 14-17.

 

Flowers in the grass
Lise Nørholm

Lise bruger ord og bogstaver, ikke i sætninger men som figurer, elementer i billeder. Ordene er lånt fra her og der og påført en flade i Letraset og Lise bruger disse billedflader som byggesten i skulpturelle objekter, hvis grundstruktur igen er fundne stativer, displays og lignende. Men selv om værkerne er lavet af lånte ord, overførte standard bogstaver og fundne objekter virker de ikke genkendelige eller for den sag skyld nemt aflæselige, de virker unikke, nye og hemmelighedsfulde på den helt rigtige, indbydende måde. De befinder sig et sted hvor de i deres sammensathed hverken er fugl eller fisk, men en ny art, en slags mutant måske. For de er ikke skulpturer i klassisk forstand, placeret så de kan beundres fra alle sider eller som malerier/billeder på væggen, fordi, ja sådan plejer det jo at være. Det er ikke som det plejer, men værkerne er alligevel rolige og velovervejede. De er som de er af en grund, bare ikke en grund der nødvendigvis skal afkodes for at man kan forstå værket. De er logiske og ulogiske på en gang…

Posted on by Lise This entry was posted in exhibition. Bookmark the permalink.