Lise Nørholm

Lise Nørholm bruger det forhåndenværende ord og billede, plukket fra f.eks. radio, tv, bøger og kunstscene. Det er en form for diktion, hvor det ene ord eller figuration tager det andet. Ordene er generator for ren komposition, og en sætnings længde definerer således en størrelse på fladen. Ved at tage et led af gangen får billedet hurtigt sin egen lovmæssighed med indbygget afstand til og omformning af det, det gengiver. Teksten kan læses, men også bare opfattes rent visuelt, som fordeling af farve, ornament eller konstruktion. Det er både en orientering omkring fladen og en kredsen omkring billedet som objekt, hvor indramning, format, præsentation og kontekst har stor betydning.

Arbejdsprocessen er logistisk. Materialet er allerede til stede derude; og gennem et særligt filter af almindelig begejstring og idiosynkratisk, eksistentielle overvejelser, forflyttes stoffet til anderledes gældende sammenhænge. En form for visuel refleksionsramme for daglig opstilling af virkelighed.

Siden 2007 har Nørholm haft et samarbejde med Ellen Hyllemose og Camilla Nørgård (Eliscavator). En fortløbende proces med kollektive beslutninger, der altid forholder sig til et givent rum eller en given kontekst. Arbejdet er en form for empirisk praksis, der dykker ned i et kildemateriale, ofte hentet fra en verden udenfor kunstens; i clashet mellem disse velkendte ting, leges med kodeks og de associationer forbundne hertil.

Lise Nørholm
Skt. Annægade 45, 1.
DK-1416 København K.

Mobile +45 28 18 66 46
lisenoerholm@culdesac.dk

English
Danish

Kunstdk.dk
Fabrikken for Kunst og Design

Lise Nørholm uses available words and pictures plucked from e.g. radio, tv, books and the art scene. It is a form of diction where one word or figuration leads to another, generating in this pure composition; and the length of a sentence defines an area on the surface. By taking one link at a time the picture quickly finds its own legality, with an inbuilt distance to and conversion of the shown. The text is readable but can also be perceived purely visually as a dispersion of colour, ornament and construction. It is both an orientation around the surface and a circling about the picture as an object where framing, format, presentation and context have importance.

The work process is logistical. The material exists already out there. And through a peculiar filter of general enthusiasm and idiosyncratic, existential considerations the matter is rearranged into differently effected contexts; a form of visual reflective map for the daily arrangement of reality.

Since 2007 Lise Nørholm has collaborated with Ellen Hyllemose and Camilla Nørgård (Eliscavator). It is an ongoing process with collective decisions, always regarding a given space or context. The work is a kind of empiric practice, inspired by a world outside the art world; in the clash of this familiar matter, they play with codex and mix its connected associations.