RETROAVANTGARDE PÅ MAYHEM
MINI-FESTIVAL OG TIDSSKRIFTS RECEPTION 14-18, varm velkomst glögg og bar
Kom til reception og mini-festival på spillestedet Mayhem i København nu på søndag den 27. november kl. 14 – 18, til præsentation af de to første numre af tidsskriftet Retroavantgarde – hvor stavelsen ’tro’ er streget over – plus filmforevisning, digtoplæsning, lyd-performance, værkpræsentationer og et udsøgt dj-sæt af Slangeklædt Fjergud med mulighed for dans.
– Alle er velkomne!
– Tjek programmet for mini-festivalen ud nedenfor!
– mere info om tidsskriftet følger nederst i teksten!
Med venlig hilsen, Redaktionen og de udstillende kunstnere på gruppeudstillingen Retroavantgarde i Korsør.
(adresse: MAYHEM / Ragnhildgade 1, 2100 København Ø)
PROGRAM:
RECEPTION: 14 – 18…………………præsentation af de to første numre af tidsskriftet Retroavantgarde med mulighed for at erhverve sig et eksemplar til rimelige penge (mere info om pris og tidsskrift nederst).
VISUALS 14-18………………værkpræsentationer af Lise Nørholm, Christian Finne, Åse Eg Jørgensen, Hannah Amalie Nielsen, Jesper Fabricius, Zven Balslev, Michael Boelt Fischer m.fl.
FILMprogram: 14.00-18.00……………………videoværker af Pist Protta, Rikke Benborg, Kristoffer Ørum, Thorgej Steen Hansen m.fl. plus et kort diasshow med værkdokumentation fra udstillingen i Korsør (vist i loop).
NB: Mellem kl. 14.30 og 15.30 vil der blive skruet op for lyden på videoværkerne, så de fylder hele rummet på Mayhem ud.
DIGToplæsning: 15.45 – 16.30………..oplæsning af egne digte ved Åse Eg Jørgensen, claus ejner og Thorgej Steen Hansen.
LYD-PERFORMANCE og DJ-SÆT: 16.30 – 18.00………Tobias R. Kirstein optræder live efterfulgt af Slangeklædt Fjergud aka Christian Finne, der servere insisterende og drømmende tracks med mulighed for dans.
EXTRA 14 – 18……………under hele arrangementet vil det også være muligt at erhverve sig udvalgte udgivelser fra Pist Protta, Cult Pump, Topos og Space Poetry.
INFO OM TIDSSKRIFTET RETROAVANTGARDE:
Tidsskriftet Retroavantgarde udkommer med i alt tre numre i et oplag på 200 eks. pr. nummer, og udgives i forbindelse med udstillingen af samme navn, som vises på Kunsthal Kongegaarden i Korsør: Temaet for første nummer af tidsskriftet var ‘reklame’, temaet for andet nummer er ‘tekst, tal, lyd, geometri og partiturer’. Og tredje nummer udkommer til januar med temaet ‘retrospekt og fremtidstro’.
Følgende kunstnere har bidrag og indslag med i de to første numre af tidsskriftet (nævnt i tilfældig rækkefølge):
Michael Boelt Fischer, Christian Finne, Mette Rasmussen, Kristoffer Ørum, Pist Protta, Ditte Gantriis, Tobias R. Kirstein, Rikke Benborg, Carl Sandberg, Lise Nørholm, Randi & Katrine, Zven Balslev, claus ejner, Theo van Doesburg, Cult Pump, Ugens Rapport, Dorte Buchwald, Thorgej Steen Hansen, Liubov Popova, Rudolf Broby-Johansen
– Til receptionen på Mayhem i København, nu på søndag den 27. november kl. 14-18, kan begge numre af tidsskriftet erhverves til en samlet pris på 50 kr. I løssalg koster hvert nummer 30 kr. Begge numre er på 40 sider, i farve, A4-højformat, trykt på 110 gr cirkel med et omslag trykt på 170 gr silk – derudover følger der en LP med til udgivelsen af nummer 2, uden videre beregning.
—-
—-
(Gruppeudstillingen Retroavantgarde kan ses i Korsør på Kunsthal Kongegaarden frem til søndag den 18. December – Udstillingen Retroavantgarde er støttet af: Statens Kunstfond, 15. Juni Fonden, Det Obelske Familiefond, Augustinus Fonden og Slagelse kommune).
—-
—-