The Joy of Letraset
Fernisering fredag d. 12. januar kl. 17-19
Åbent onsdag til fredag kl. 12-17 og lørdag kl. 11-15
Sidste udstillingsdag er lørdag d. 17. februar 2024
Enhver fortolkning kommer til kort… For hvad er det hun vil, Lise Nørholm? The Joy of Letraset er titlen på den kommende udstilling, hvor hun i de tre rum udfolder en lavmælt fortælling eller måske nærmere udfolder en række fortællinger… Titlen refererer til dagen, hvor LN købte et par skuffekasser med gamle Letraset ark. Og blev glad! Det er bogstaver og tegn, der blev benyttet til grafisk layout af tekstlig og grafisk materiale op gennem 1960’erne og frem til en gang i 1980’erne. Altså før Photoshop. Hos LN figurerer tegnene og typografien på store monokrome flader, som fragmenter af udsagn, af bogstaver og af ord, der mødes. U.T. (dobbelt triptykon) hedder et værk. Det er et sammensat skulpturelt arbejde bestående af bord og forskellige bl.a. runde indramninger. Kompositionen, der læner sig op af væggen og står på gulvet, er ”fundet” på værkstedet, og tilblivelsen vidner om, hvad man kan kalde tilfældigheder og foræringer. Et andet stort blåt værk har fået titlen Inbrunst. Et tysk ord for inderlig og lidenskabelig. Desuden kalder hun nogle af værkerne for ”møbelbilleder”. Det er indrammede værker på papir, der er monteret på et enkelt metal bordben – vandrette og hældende mod væggen lige over stedets fodpaneler. I det hele taget er det de mindste ord og de rene farver, som benyttes til at pege på betydnings-dannelsen, vores sprog og kommunikation. Det semantiske og opløsningen af samme, det genkendelige og det vi ikke forstår, har stor betydning for Lise Nørholm, og gennem årene fremtræder hendes værker med en stadig større enkelthed, stramhed og præcision. Hendes værker og installationer er konceptuelle, samtidigt med at de hele tiden bevæger sig i en mere rumlig og objektorienteret retning. I værkerne indgår af og til readymades. Det kan være industrielle elementer eller genbrugt glas og ramme, der spiller sammen og bliver til i det egentlige og endelige værk, som fx i det midterste rum med de mange klipsrammer fra gulv til loft. Værkbegrebet er rummeligt og processuelt. For beskueren kan det opleves som om, man så at sige kastes tilbage på sig selv. Tilbage til begyndelsen, førstehånds indtrykket, det lidt gådefulde og den produktive tvivl, til værkerne og installationerne, som vi fysisk møder på udstillingen, og hvor glasset, spejlingen og bagsiderne er aktive lag i betydningsproduktionen. Eller for at citere fra kataloget: Det handler om sprog, (dys)funktion, genkendeligheder og at skubbe til de normative vilkår vi præsenteres for i hverdagen.
Til udstillingen udgives desuden en publikation på forlaget Space Poetry – en hybrid mellem katalog og kunstpublikation – der også viser hendes arbejdsmetode, idet fotos af fundne opstillinger fx fra værkstedet undervejs i arbejdet med at fremstille værkerne, vises side om side med fotos af de færdige værker. Et spændende kig ind i en lydhør og sanselig og også til tider udfordrende kølig verden. Til udstillingen har Lise Nørholm fået lavet et skulpturelt møbel til stakke af disse kataloger, så de er direkte parat til at blive distribueret.
(Publikationen og udstillingen er støttet af Statens Kunstfond og L.F. Foghts Fond
Mette Sterup-Hansen